Norge sommeren 2020

Ferievognen i Norge, sommeren 2020.

Denne sommerferie bliver vist en af dem, man ikke lige glemmer. Verden er ramt af en farlig og meget smitsom virus, der har bredt sig som en steppebrand.

Mange lande er lukket ned, og ingen ved umiddelbart, hvor denne krise ender. Vi lever heldigvis i et land, hvor vores politikere tager ansvaret på sig, og handler resolut og rigtigt, specielt set ud fra at ingen har prøvet dette i nyere tid.


Vi vil til Norge igen, har vi besluttet, og det er heldigvis også muligt endnu, på trods af den lede virus. Norge er sammen med Danmark et af de lande der tilsyneladende klarer sig bedst i forhold til smittetallet med den lede virus, så vi kan roligt drage afsted til det dejlige land.


Onsdag. D.5.8

Er dagen hvor vi drager afsted på årets sommerferie. Vi skal med færgen fra Frederikshavn til Gøteborg, men først D.6.8, derfor tager vi en overnatning på: Tolne camping, så vi kan komme til færgen uden at skulle køre den lange tur fra Skanderborg tidligt om morgenen.

Efter en dejlig nat på den meget hyggelige plads, kører vi de 25 km til Frederikshavn, hvor Stena line sejler fra. Vi skal sejle kl. 12,15 og så er det omkring 3,5  timer til Gøteborg.

Sverige er faktisk i den grimme røde zone, med covid 19 smittetrykket, men vi må gerne køre transit til Norge, uden at stå ud af bilen, og det er det vi vil gøre.

Overnatning på Tolne camping. Beklager billedkvaliteten, kameraet var pillet ud af indstilling, så derfor er det lidt sløret.

Ind i Frederikshavn, så er næste stop færgen til Gøteborg.

Efter en færgetur af De mere usædvanlige, nærmer vi os Gøreborg.

Der er ikke mange mennesker med færgen, det er mest lastbilchauffører, så der er pladser nok. Vi oplever, de andre medrejsende som noget trykkede, hvilket der ikke er noget at sige til. Verden står i en pandemi, som vi ikke har oplevet i nyere tid, og ingen ved hvor det ender. Vi tror og håber på at der kommer styr på det, med en vaccine og gode midler til at hjælpe dem der er ramt af den Satans virus.

Flot stykke Sverige.

Vi skal ikke gi' op, heller ikke selvom det dumme kamera driller lidt, og giver os nogle få slørede billeder.

Vi må ikke stoppe med at leve, og må ikke miste håbet. Når man viser hensyn og passer på hinanden, skal vi nok komme ud af denne krise. På en sejlbåd er der ihvertfald afstand til alle andre end den/De man sejler med, så det må da siges at være en god afkobling.

Vi glæder os meget til at gense det dejlige land, og snart er vi på hjul igen.

Man må godt se lidt alvorlig ud, når verden sådan er af lave.

Så snart vi er i land, er det bare med at komme mod Norge. Vi har 228 km til den campingplads vi vil overnatte på.

Så er vi på vej ind i Norge, alt er gået så fint gennem lidt af Sverige. vejret er dejlig, 24 grader, men overskyet. 

Vel over motorvejsbroen ved Svinesund, bliver vi ledt gennem en smal vej, og ind til to unge politifolk. De spørger venligt og meget høfligt om, hvor vi kommer fra, og hvad vi skal i Norge. Efter at vi har fortalt dem det De gerne vil vide, ønsker de os en god ferie i Norge! sådan, så er vi kommet ind i det skønne land.

Dejligt at være afsted, og så til et af De smukkeste lande i verden.

Brændstof må der til.

Vi passerer grænsen ved Svinesund kl. 19,15, og kl. 19,35 ankommer vi til: Utne camping. Utne camping ligger faktisk lige op til motorvejen, men der er en støjvold, og der er ikke særlig meget trafik, så det er en fin plads til en overnatning på vej nordpå.

Utne camping reklamerer forøvrigt også, med et fint slogan. Fred og ro ved E6, i hjertet af østfold, sååå, det må være sandt.

Her ligger vi da fint.

Utne camping, har den flotteste hytte, man kan leje, til en sammenkomst.

Må lige op og se lidt på det flotte hus.

Det er da noget af et hyggeligt sted at holde en lille komsammen.

Uden for den flotte hytte, er der også fine siddepladser, hvor man kan nyde tilværelsen.

Her kan man vaske op, mens man nyder udelivet.

I det hele taget, er det en meget hyggelig campingplads, ihvertfald til et par overnatninger.

Her kan i se, hvor hyggeligt det er stå ude i det fri, og vaske op.

Kommer! skal nok gå med skraldet, vejret er jo fantastisk dejligt.

Efter en rolig nat, vågner vi op til dejligt vejr, der er hele 22 graders varme, så det kan da kun blive en god dag. Vi kører fra Utne camping kl. 10,00, og har snakket om at vi vil overnatte et sted i nærheden af Lillehammer, der er ca 265 km der til.

Turen går blandt andet, forbi den store sø: Mjøsa, som ligger temmelig smuk i landskabet, det er en dejlig køretur langs den store sø.


Lånt på nettet.

Mjøsa er Norges største sø og strækker sig fra Lillehammer til Eidsvoll i alt 117 km, i luftlinje 89,7 km. På det bredeste sted mellem Hamar og Totenvika er den 15 km. Den største officielt målte dybde er 468 m. Flere uofficielle målinger med ekkolod har vist en dybde på 575 m.

Vi nærmer os Oslo.

Gennem lidt af Oslo, her er meget flot.

Vi nyder køreturen op mod Lillehammer, Norge er et dejligt land at køre bil i.

Smukt! man kommer forbi så mange smukke små blikfang.

Det billede kunne med lidt god vilje, godt være taget i Danmark.

Sikke et smukt kig.

Man kan da kun blive glad oppe i hovedet, når man kører bil her i Norge.

En skibakke, mangler bare lige noget sne.

Søen begynder at blive smallere, efterhånden som vi kommer længere nordpå.

Så er vi ankommet til vores overnatningsplads, der hedder: Pluscamp Rustberg. Pladsen ligger højt oppe over E6, med et smukt kig ned over Gudbrandsdalslågen. Pladsen er udmærket til en overnatning, men vejstøjen er ret voldsom, nede fra E6. Det opdager vi rigtigt om natten. Det er som om klipperne forstærker støjen fra bilerne, og så kastes larmen op i hovedet af os stakkels campister.

Servicebygningerne er ok, men vi synes at prisen er lidt til den høje side, set i forhold til andre gode pladser vi har besøgt. Vi betaler 360 Nkr, for en overnatning, det er i den dyre ende, men sådan er det jo, og vi hygger os fint på pladsen.

Der ligger vi tæt på afgrunden, men med en smuk udsigt.

Vi må ud og røre benene, efter alt det bilkørsel, så vi går os en tur op i fjeldet. Det er anstrengende, men hold da op, hvor er her smukt. Vi får en fantastisk udsigt ned over Gudbrandsdalen, og vandet her oppe fra højderne.

Norge er et smukt land, og vi elsker at komme her, med vores rullende feriehus.

Morgendis nede over vandet, det er ret smukt, set heroppe fra toppen, af klippen.

Lørdag.D.8.8

Vi er lidt tidligt oppe i dag, vi skal jo ikke sove ferien væk. Det er lidt diset her til morgen, men solen kommer hurtigt, og får bugt med den morgentåge.

Vi har sovet ok, trods E6, som der heldigvis ikke er så meget trafik på om natten, så vi er friske og udhvilede, til den videre færd op gennem Norge.


Vi kører fra pladsen kl. 09,30 i dejlig sol og hele 19 grader. Vi skal kun køre omkring 125 km i dag, så vi har masser af tid til at nyde den dejlige tur nordpå. Der er lige et stop ved Kiwi, så vi kan få provianteret lidt mad, vi skal helst ikke sulte. Turen går ad vej 27, som går op over Rondanefjellet, og er National turistvej.

Se nu bare, vi har sovet der oppe i nat, godt der var hegn for.

Så er vi på vej gennem noget af det smukke Norge.

Hyggeligt, med de mange får, der hygger sig på vejen.

Op i højderne det går, stille og roligt.

Alle burde prøve sådan en tur rundt i Norge, det er godt for ens mentale tilstand.

Her er nogle flere af vores venner, dem får man mange af her i Norge.

Sikke da en udsigt, der åbenbarer sig.

Vi er kommet op i de kølige højder, hvor fritidshytterne regerer.

Smukt, og lidt barsk landskab.

En rask spadsertur er vist ret sundt! vi venter nu lidt.

Svært at beskrive, men billedet taler vist fint for sig selv.

Landskabet er bare så smukt her i Norge.

Vi skal lige ha' os en pause, så vi kan nyde at være lige her, lige nu.

Lidt af Norges nærmest uendelige landskaber.

Marianne ser da lidt forfrossen ud?

Her er nu også lidt køligt, men ret smukt.

Marianne føler sig da nok på toppen.

Her har nok været en konge på besøg.

Hvad laver du? Vi skal afsted igen.

Et lille overblik, over hvor vi holder en lille pause.

Flot bjerg, med en skjult top.

Selv om vi egentlig ikke har særlig travlt, da vi kun skal køre omkring De 125 km, så må vi alligevel videre, så vi ikke slår rødder her på dette smukke sted. Vi er vel ca, 1100 meter oppe og her er lidt køligt, men ellers er her jo vildt flot.


Vi ankommer til: Halland camping, kl. 15,00, og får os installeret, så vi kan slappe lidt af, efter køreturen. Resten af dagen er i hyggens tegn, så vi ses i morgen.


Søndag.D 9.8

Op til skønt vejr, og vi har sovet godt i nat, selv om pladsen ligger lidt tæt på vejen. Halland camping, er en meget fin overnatningsplads, når man er på vej, så den vil vi gerne anbefale.

Vi går os lige en lille morgentur, inden vi skal videre mod Trondheim, så kan i se hvordan vi ligger på pladsen.

Vores to søde rejsefæller! Harry og Solveig, er lige ude og få lidt frisk luft.

Her ligger vi så, med udsigt til vejen.

Fine pladser, med kunstgræs, og glimrende servicefaciliteter.

Vi ligger da fint der, men må hellere komme afsted igen.

Vi kører fra Halland camping kl. 10,00, og vi har blot 90 km til den plads i nærheden af Trondheim, som vi har valgt at bruge, når vi skal se lidt på Trondheim.

Denne smukke kirke, holdt vi rast ved, i 2019, da vi var på Nordkap.

De 90 km, går uden de storeog sindsoprivende oplevelser, og vi ankommer til: Storsandgård camping, kl. 12,00. Vi må hjertens gerne køre ind, og finde os en plads, der er ikke noget med at vente til kl.14, eller kl.15,00 med at komme ind, som i Danmark.

Storsand Gård Camping  ligger helt nede ved Trondheimsfjorden i naturskjønne omgivelser nær E6 ca 17 km nord for Trondheim, i en by der hedder Malvik.


Vi finder os en fin plads på en af De fine terrasser, der vender ud i Trondheimsfjorden. Det er en fantastisk udsigt vi får os, nærmest en millionær en af slagsen. Her er rigtigt mange campister, men det mærker man faktisk ikke, folk hygger sig og slapper af i det fine vejr, som også er forgyldt med.

Vi har betalt 1080, for tre overnatninger+ 30 kr for to badepoletter, måske lidt dyrt, men pladsen ligger nu også mere end godt, og faciliteterne er gode.

Efter en hurtig opsætning, går vi os en tur rundt og nyder at være her, sammen med en masse andre glade campister.

Den udsigt kan vi da ikke klage over.

Her kan man ihvertfald godt nyde livet.

Svært ikke at nyde sådan et sted, som det her.

Sådan en sejltur, må være ret dejlig.

Resten af dagen går med at sætte markise op, og få os etableret her på denne dejlige plads. En aftentur bliver det også til rundt på pladsen. Det er hyggeligt at gå rundt og se hvordan folk hygger sig i Deres vogne. Så nu slutter dagen med et godnat til alle jer der læser med her.


Mandag.D.10.8

Sikke da en dejlig dag, vi igen står op til! vejret er fint, og vi er på ferie i et dejligt land. Så kan man ikke forlange mere af tilværelsen i disse grimme pandemi-tider.

Vi vil i dag køre ind til: Trondheim, da det er derfor vi er kørt her til denne plads. Vi har været i Trondheim en gang før, men det er så mange år siden, at vi knabt kan huske hvordan byen ser ud, og vi var der blot i kort tid.


Vi tager bilen ind til byen, da vi ikke vil bruge offentlige transportmidler af hensyn til smitten med den forbandede Coronoa. Der er jo ikke så langt ind til byen, så vi er hurtigt inde og får bilen etableret i et P-hus, ved et stort indkøbscenter.


Med sine 193.000 indbyggere er Trondheim en lille storby set i forhold til europæiske metropoler. Ikke desto mindre er dette den tredjestørste by i Norge. Den store andel af studerende – mere end 30.000 – er en del af forklaringen på, at der er masser af forskellige ting at foretage sig her.

Vi starter med at komme ud på et ret stort torv, der ligger umiddelbart ved det store indkøbscenter. Det er vel godt midt i byen, så vi går afsted uden en plan, og suger bare til os af den meget hyggelige by. I kan læse alt om: Trondheim, i linket vi har lagt ind ovenover, så der er ikke grund til at vi skriver an masse om byen. Der i mod kommer der billeder, af det som vi synes er flot og særpræget, og værd at tage med os hjem.

Der er ikke så mange mennesker her i Trondheim endnu ihvertfald.

Ned gennem en hyggelig gade under flotte træer, i dejlig solskin.

Studenter fylder meget her i Trondheim.

Selv om adskillige brande, har ødelagt mange træhuse her i byen, er der dog stadig mange smukke træhuse tilbage.

Regnvejr er ikke en hindring, for at nyde gågaden, men heldigvis er det flot vejr nu.

Trondheim er omgivet af vand, så selvfølgelig, søger vi ned til det, vi er vilde med vand, og både.

Mon Marianne står og drømmer sig tilbage, til vores mange år med sejlbåd? Det gør jeg ihvertfald.

Et af de flotte træhuse, der er tilbage her i Trondheim.

De er nu ret flotte, De gamle bygninger i træ. Der restaureres også overalt, så man vil gerne bevare dem.

En ny flot kanal, med masser af både, og smukke gamle huse i træ.

Man kan da kun sige, at her er ret flot, og stemningsfuldt.

Fantastisk at de pæle, kan holde til et så stort hus.

Man får da ret meget lyst til en tur ud på vandet, når man ser på alle de fine små både.

her kunne vi da godt bo, sådan tæt på vandet, og på vaklende pæle.

Selvfølgelig er her også masser af nyt og moderne byggeri, her i Trondheim.

En flot bro, der fører over til et nyt område i Trondheim.

Vi er på vej over til det gamle værftsområde, der er blevet et eftertragtet sted at mødes her i byen.

Et flot gammelt monument, over en nedlagt/flyttet industri.

fantastisk, som disse gamle industriområder, kan omdannes til rekreative steder for os mennesker.

Nostalgi, og hygge, det går godt sammen.

Nyt og gammelt, det giver gode oplevelser til sindet, når man ser forskellene.

Det her er da umådelig flot, ihvertfald for os.

Flot med sådanne mix af industrihistorie, og moderne levevis, det giver god stemning.

En flot gammel maskine.

Her er nu meget flot, så kør endelig til Trondheim, hvis i kan li' Norge.

En skulptur der er rejst for at mindes de mange søfolk, der aldrig kom i havn.

Vi tager mange billeder her i Trondheim, og håber på tålmodighed fra jer der læser med her. Vi går ret planløst rundt i denne skønne by, og tager billeder af det vi ser undervejs. Vi er også inde og drikke en kop god kaffe, på en af de hyggelige ca'fer, der er her ved det gamle industriområde. Hvis man ønsker flere detaljer om byen, så gå ind på de link vi har lavet om Trondheim.

Nyt og gammelt blandet sammen er en flot coktail.

Et fint søfartsmuseum! vi bliver udenfor, på grund af den lede Corona.

Vi går op i byen igen, vi skal finde noget at spise, og er så heldige at møde dette flotte hus.

Det hus er da et studie i flot træarbejde, fra gamle dage.

Sikke da et hyggeligt stræde, med flotte træfacader.

Vi møder også flotte fyre, med fugle på toppen. Ham her står i en lille bitte park, vi kommer gennem.

Det er sådan en lille hyggelig grøn oase, vi kommer gennem.

Hyggen og stemningen er da i top her.

Vi er gået op til det store torv, for at se om vi kan finde et sted at spise. Det viser sig at være ret svært, at finde et sted vi kan være. Derfor lister vi os ind i nogle af de mindre og gamle gader, og minsanten om ikke vi finder den hyggeligste restaurant, hvor vi kan få sulten stillet.

Det er da et ret hyggeligt sted vi har fundet os.

Marianne glæder sig til at få noget god mad, her i disse hyggelige omgivelser.

Maden var god, vi fik noget fisk, af en slags, der smagte fint, og en bette øl til. Nu må vi videre, men her kan i se facaden til den hyggelige restaurant, som vist nok bruges meget af studenterne her i byen.

Restauranten ligger i et fint gammelt træhus.

Over for restauranten, er en flot gammel kirke, med en hyggelig park.

Vi må ha' det hele med, her er meget hyggeligt, sådan i gammel stil.

Den gode mad har givet fornyet energi. Nu skal vi ned til vandet og nyde De gamle pakhuse, og det fantastiske miljø, der er i det gamle kvarter. Vi skal også ned i noget der hedder Baklandet, det er et hyggeligt Cafe'-område, hvor det er hipt og hvor folk kommer for at nyde hinanden, og blive set, måske et mini Nyhavn/Latinerkvarter? 

Kan man ikke godt sige, at det er et flot gammelt træhus?

Det kræver et billede mere. Stemningen er fantastisk, med sådan et gammelt træhus.

Her er meget smukt, og man kan se over på den anden side af vandet, til De flotte gamle træhuse.

Her mangler vist bare nogle udskænkningssteder, som ved f.eks Århus å, så ville her være fyldt med glade mennesker.

Udsigten fejler ihvertfald ikke noget, her er direkte smukt.

Dejligt sted at nyde solen, og det gode sommervejr.

Vi går videre mod nye horisonter! her er man ved at renovere et af de gamle pakhuse.

Skønhed er mange ting! den her udsigt er da ganske smuk.

Sikke en udsigt, her fra broen over til Baklandet.

Her er altså en dejlig stemning, med disse gamle træhuse, og vandet.

For ikke at glemme det smukke syn, så skal vi også ha' dette billede med hjem til mindebogen.

Vi fråser med billederne, vi ved jo ikke hvornår vi kommer til Trondheim igen.

Så er vi kommet over til Baklandet. Her ligger nogle husrækker, med gamle arbejderboliger, der dog i dag er overtaget af studenterne. 

Ikke to huse er ens, og studenterne og Deres familiers livsstil giver sig udslag i hyggelige cafe'er, hvor der lægges vægt på det afslappede og helt uformelle. Baklandet vil gerne markedsføre sig med, at her kommer vi hinanden ved.

Der ligger også en cefe', der hedder: Baklandet Skydsstation. Den bestyres af Danske Gurli, som udover norske retter, også kan byde på ikke mindre end 177 forskellige snapse, til det Danske sildebord, hun med stort held har indført her.

Her er meget hyggeligt, men ikke så mange mennesker! nok på grund af Corona.

Under normale omstændigheder, er her sikkert fyldt med unge mennesker, der hygger sig i det gode vejr.

Man kan ihvertfald ikke snakke sig, fra hyggen og den gode stemning her.

Lidt flere flotte træhuse, på stolper.

Marianne siger, at vi skal med på billederne, så i ikke tror at vi har købt dem.

Så er vi begge med på billeder, her fra dejlige Trondheim.

Imponerende at de stolper kan holde, nogle af dem er noget præget af tidens tand.

Lige t kig over til det flotte gule pakhus, vi var ved for lidt siden.

Læg mærke til den flotte badebro, så man kan tage sig en dukkert i kanalen.

Her har vi et af de gamle flotte arbejderhuse, med en krambod.

Her bor blikkenslageren, i det hyggelige gamle hus.

Man mangler da heller ikke musik, her har man sat en stor transistor-radio.

Selv radioværten er med her.

Vi går tilbage mod broen, nu er her kommet lidt flere folk til.

Her har vi den danske cafe', med de mange snapse.

Vi kan ane tårnet på: Nidaros domen, ovre på den anden side af kanalen.

Smukt syn! nu tager vi fødderne på nakken, og går over på den anden side af kanalen igen. Vi skal over og se den verdenskendte domkirke, inden vi vender næsen tilbage til ferievognen.

Vi hopper nu først over på en ny side, da denne er blevet ret stor, men følg endelig med, der lidt flere oplevelser her fra Trondheim.

Copyright Ferievognen, Ove Lund.                    Det er ikke tilladt at kopierer billeder og tekst.