Nordkap 2019.2

Ferievognen i Norge, sommeren 2019.2

Søndag.D.16.6

Vi sover lidt længe i dag, men det må man godt når man er på ferie. Vejret er igen ganske skønt med sol og 17-18 grader, hvilket da er bedre end regn og kun 7-10 grader.

Efter morgenmaden tager vi vores gode sko på og går langs vandet ind til Levanger by, omtrent samme vej som vi gik i går aftes.

På vej over broen, kan vi rigtigt se at der er fart på strømmen i indløbet til fjorden.

Der er nu noget flot i Levanger, også selv om her ikke er de store seværdigheder i byen.

Vi tager lidt billeder efterhånden som vi kommer frem, både langt fra og zoomet lidt ind, for at få det hele med.

Byen ligger meget charmerende ned til vandet, med sine smukke træhuse.

Vender mig lige om, så kan i se hvor vi kommer fra, det er da flot.

På vej op i byen, nede fra vandet, løber vi ind i denne flotte skulptur.

Her på denne hyggelige plads, står 'piken og 'gutten og regerer.

Her er da et helt skulptur-landskab, i denne lille by.

Nu må det være slut! i får lige denne fine hest, så ikke flere skulpturere

Her i Levanger, er der en del fine gamle træhuse.

Se bare denne rustikke butik! det er da tilbage til gamle tider.

Denne flotte bil, ville egentlig passe fint foran handelsboden, sådan rent tidsmæssigt.

Vi skal lige ned og nyde vandet og de smukke huse.

Vi kommer ned til en smart måde at fotælle om en by's historie. Det kan ellers blive lidt langstrakt at skulle læse side op og side ned. Her er det lavet på en sjov og nem måde at få billedet til at passe inde i hovedet, men se lige med på billederne.

Det var lige en kort, men egentlig meget god gennemgang af Levangers historie, nemmere kan det da ikke gøres.

Vi går videre på vores lille tur her i Levanger.


Hovedgaden er ikke fyldt med mennesker, men alligevel ganske hyggelig.

En flot pavilion, og så lige et billede af Pike og Gutt, på vores vej.

Her er vi vist på vej ned til den flotte jernbanestation.

Mod fjerne horisonter! det ser bare ud til at alle afgange er aflyst.

Vi stikker lige hovedet ind på jernbanestationen. Her er virkelig fantastisk flot.

Den stil er da lige til at blive glad over st se på og her er samtidig meget velholdt.

Levanger har mange flotte gamle træhus, så vi må da ha' lidt af dem med hjem.

Flot gammelt hus og her er også lidt liv omkring det.

Hmmm, sikke en sjov påklædning, passer måske godt til træhusene?

Marianne skal lige ha' et eller andet med hjem, inden vi går videre.

Så skal vi tilbage til campingpladsen. Vi har nydt at se den fine by Levanger.

Vi siger tak for en dejlig dag, med et billede af en af de lokale, her i Levanger. Vi har besluttet at vi kører videre i morgen på vores færd nordpå.

Hjemme ved vognen får vi afregnet, så er det gjort. Vi betaler 280 nkr, med strøm, det svarer til 244 dkr i helt runde tal, og kan vel siges at være helt rimeligt. Senere på dagen trækker der store tunge skyer sammen over os, så det er vist godt at vi rykke videre nordpå, men der er stadig 25 grader, så det er sommer her.


Mandag D.17.6                     

Op til regnvejr og blot 12 grader, det er da sommerferie der vil noget. Vi kører fra pladsen kl. 9,00 og skal over Steinkjær-Grong-Gartland-Høylandet, ind på vej 17 videre nordpå.


Nu må vi nyde det smukke norske landskab.

Vi kører langs flotte elve, og gennem de skønneste landskaber! livet er da skønt.

Norge har mange fine trækirker, som den der står der i regnvejret og blive våd.

Udsigten er da ikke så ringe endda.

Vejarbejde er her masser af, så det må jo blive godt at køre her på et tidspunkt.

Det opvejses af den smukke natur vi kører rundt i.

Vejret har jo også sin charme, det giver mørke scenarier.

Ferievognen følger trofast med os gennem alt hvad der bliver budt af vejr.

Naturen taler for dig selv og turen gennem en lille del af Norge er meget flot.

Vejret er ikke prangende, når man kigger ud af forruden.

Vi sejler fra:Holm til Vennesund. Turen tager ikke mere end 20 minutter og vi betaler 311 Nkr, hvilket er ca 254 Dkr. erfter færgeturen kører vi til Brønnøysund, da vi kan se i bøgerne at der skulle være en campingplads. Vi bliver ledt ned til havnen og kan ikke komme videre. Vi vender om og kører tilbage mod Vennesund.

Vi kan lige nå at "nyde" en kop pap-kaffe under den korte sejltur.

En sejltur i de norske fjorde, er altid en god oplevelse.

Da vi nu har opdaget, at vi ikke kan finde den campingplads i Brønnøysund, kører vi tilbage mod Vennesund, hvor der skulle være en plads undervejs. Pladsen hedder så flot: Bjørnvika naturcenter, så den vælger vi at køre til.

Det bliver rigtig sjovt, da vi kommer til den by hvor Wilma beder os om at køre til højre. Der står ganske rigtigt et skilt ud til det naturcenter. Vi bliver nu lidt betænkelige undervejs, da vejen bliver meget smal og blot er en grusvej, hvor udsigten ser "uendelig ud, ud af vejen. Da vejen så pludselig deler sig bliver det rigtig sjovt, og vi håber ikke at vi møder modgående trafik i vores egen størrelse. Pludselig åbenbarer der sig en havn, med nogle gamle huse, og  en del småbåde! det er sørme campingpladsen, der ligger der ude på Lars T.......s marker. vi får snakket med en mand, og vi kan bare lægge os hvor vi vil, da der ikke er noget der hedder faste pladser, så det gør vi.

Her ligger vi så, på en havneplads, med lidt hygge-rod.

Det er et fiskecenter vi har fundet os.

Det er ikke en stjerneplads, men her er meget hyggeligt.

Sikke en udsigt! her er vist lavvandet lige nu.

Vi er midt i noget af Norges smukke hav-natur.

Det er hovedsageligt tyskere der er her, og mest mænd med fiskestænger.

Vi ligger fint, med udsigt ud over havet, med en enkelt hollænder ved siden af os.

Oppe fra, kan man se at her også er lidt græs, som man kan ligge på.

Vi tager en del billeder af dette skønne sted, også med noget forandring i lyset.

Lyset forandrer sig, og landskabet bliver også ganske anderledes.

Alt her handler om at fiske.

De fangede fisk, gøres i stand og fryses ned, så de kan komme med hjem til Tyskland.

Vi skal selvfølgelig ud og bruge vores ben, nu vi er her i denne skønne natur.

Du får ikke den sten med hjem! selv om den er flot.

Her er meget smukt og vi er langt væk fra almindelig beboelse.

Vi byder lige på lidt aften-billeder her fra dette dejlige sted.

Billederne yder ikke fuld retfærdighed, men giver dog et indtryk af stedets kvaliteter.

Hvad med selv at sidde der ude i den båd? Det er da smukt.

Harry og Solveig, slapper af i det hyggelige hus, hvor der er køkken og rigtig gammeldags hygge.

Ikke det mest moderne! men masser af historie, præger dette hus.

For inkarnerede havfiskere, er dette sted næsten et must at besøge.

Receptionen emmer også af gammel historie, om lystfiskeriets glæder.

Her er meget mere, end jeg kan vise, så smut selv her til og nyd et fantastisk sted.

Stedet er lidt et museum over gamle effekter i skibsmotorer, og andre sjove ting.

Denne flotte bil, har været med i en Mafia-film i USA! sjovt at finde sådan en her i "udkants" Norge.

Lige et sidste billede af den historiske reception/butik.

Stedet har flere luxus-sommerhuse til udlejning, som det her på toppen af fjeldet.

Solen går meget sent ned her, så vi nyder udendørslivet i dejlig aften-sol.

Vandet er steget, som den opmærksomme læser kan se.

Her er så smukt og fredeligt, så har i lyst til at opleve den slags, så kør endelig her-op, det er turen værd.

Vi slutter dagen, med dette stemnings-billede og siger tak for en dejlig dag, på et smukt sted.

Tirsdag.d.18.6

I dag er det regnvej, da vi står op, men det er vi jo helt vant til. Vi vil køre videre op til Mo i Rana, hvilket er en passende tur på ca, 270 km.

Turen er, fra Vik camping og op over Brønnøysund, vej 76 til Mosjøen og Mo i Rana. Vej 76 er en meget flot rute, men vi tager ikke billeder under turen, der kan bruges til noget, da det regner ret meget.

Vi kommer over til E6, hvor vi kører et stykke, inden der er omkørsel ved Korgfjellet, hvor tunnelen er lukket så vi må op over et mindre bjerg. Der er i det hele taget rigtigt meget vejarbejde her i Norge, og helt specielt på E6. 

Her holder vi ved p,pladsen og samler kræfter til at køre over Korg-fjellet. Vejret er nu blevet fint igen.

Dejligt med noget mere lys, så vi kan vise hvor smukt her er.

Vi har kørt på en del både kraftige stigninger, men ikke mindst stejle nedkørsler. Her kan i se hvad det kan resultere i. Vi har mistet en hjulkapsel, og det afslører at bremserne har været lidt varme. De plast-beskyttere, der sidder på hjulboltene, er smeltet væk, så det har nok været lidt varmt dernede på bremserne!! Dog ikke mere end at det ikke har været farligt og hjulkapslen er sikkert faldet af på E6, hvor der har været en masse huller og bumpler på grund af vejarbejde.


Vi kører videre, men får desværre ikke taget nogle billeder af den meget smukke køretur op over fjellet. Vi ankommer til campingpladsen: Mo i Rana, kl. 15,00 og får hurtigt sat op på den plads vi vælger. Pladsen er en NAF-camping og ligger i den dyre ende, synes vi, men sådan er der jo så meget.

Pladsen er en overnatnings-plads, for folk der rejser enten mod nord, eller er på vej sydover, sandsynligvis efter en tur til Nordkap, eller andre smukke steder i Norge. Det kan vi også se på de mange bobiler, og campingvogne der kommer ind hen under aften.

Her holder vi så. på Mo i Rana camping.

Der er selvfølgelig en fin å' her ved pladsen, så vi skal lige bevæge stængerne lidt, efter køreturen fra Bjørnvika naturcenter. Som i kan se, er vejret nu blevet meget skønt, det skal vi jo endelig nyde, når nu det endelig er her.

Dejligt med alt det grønne, så kan man da kun nyde det skønne vejr.

Marianne ser da ret afslappet ud! nok fordi vi er på ferie og har det skønt.

Efter aftensmaden må vi lige ned til Havnen i Mo i Rana. Der skulle nemlig stå en: mand ude i vandet og passe på byen. Den slagst skal vi selvfølgelig lige tjekke ud, om det nu kan passe. Her er vi kommet ned til et ret fint boligområde, hvor man må sige at beboerne har en flot udsigt.

Marianne er da god til at falde til på nye steder! vi er lige kommet og så flader hun allerede ud.

Her står han så! manden af uforgængelig norsk granit og 10m høj.

Dem der bor her, har en skøn udsigt og så er her en skøn stemning.

Se nu bare, det er da smukt.

Sidste billede her fra Mo i Rana og manden i vandet, der passer godt på byen fra sin plads ude i havet.

Onsdag.D.19.6

Selvfølgelig står vi også i dag op til det "dejligste" regnvejr. Det skal nu ikke forhindre os i at få os en god og oplevelsesrig dag, selvom vi nok er ved at være lidt trætte af al det vand oppefra.

Vi kører fra pladsen kl.9,30, op af E6. Vi skal køre godt 215 km, hvilket jo ikke er ret meget, men som godt kan tage noget mere tid, end når vi kører sydpå af de tyske motorveje.

Som før skrevet, er her masser af vejarbejde på E6, og mange gange skal vi køre efter en følgevogn, hvilket kan gi' en del ventetid. 

Vi måtte desværre sende Wilma, vores Garmin navigator på pension i dag. Wilma besluttede sig for at hun kun ville vise sort skærm, så hun ville altså ikke mere. Heldigvis har vi navigator i bilen, så vi kom ikke i de store problemer.

Så er vi på farten igen, sammen med et flot tog, ser det ud til.

Man skulle måske ha' transporteret sig i en amfibiebil?? Lige før der er vand nok.

Vi "sjasker" afsted, sammen med andre håbefulde Norges-farer, op mod Polarcirklen.

Selvom det er koldt og regner ret meget, så er det en fantastisk oplevelse at køre her.

Nu er klokken godt 11,00 og vi kan se Polarcirkelcentret forude

Her har vi så et af vores "delmål", det ser da fantastisk ud.

Ringer lige til børnene og fortæller hvor vi er.

Her står vi så, på den berømte cirkel, i vintertøj, midt på sommeren.

Sikke en flot indgang! ind til en rigtig turistfælde, men sådan skal det være.

Polarcirkelcentret, ligger på Saltfjellet og her er ret barsk og øde her oppe.

Vi tager ikke billeder inde i centret, da der er fyldt med en busfuld af Franske turister. De er åbenbart vant til at komme frem, for der er et skubben og masen ind foran hinanden, så man får tanker om en flugt fra en katastrofe.

Vi siger så mange tak for besøget her på Polarcirklen og smutter videre op til Saltstraumen.

Vi kører videre ad: saltfjellet, og vejret bliver langsomt bedre efterhånden som vi kommer frem. Turen går gennem smukke dalstrækninger og op over et flot fjeld, med få begrænsninger, som får, der ligger og hygger sig på vejen.

Et kig bagud, hvor vi netop er kommet fra, her er ret flot.

Gennem smukke Norge, nu i fornuftigt vejr.

Noget af en forandring, efter det barske Saltfjell.

Udsigten fra bilen, er da ret smuk.

Vi kan også komme i kirke undervejs.

Sådan en udsigt får man da ikke meget bedre, når man kører rundt i bil.

Mon ikke det er broen over den berømte: Saltstraume, vi kan se der forude?

Nu kan vi da rigtigt få et blik til den smukke bro, som vi snart skal over.

Da vi ankommer til: Saltstraumen camping, (som minder om en parkeringsplads) er det selvfølgelig begyndt at "pisse" ned igen. Vi får os tjekket ind og finder en plads på p.pladsen i en fart, så vi ikke bliver alt for våde. 

Her er mange campister/rejsende, så det er faktisk ganske hyggeligt, sådan at sidde inde i varmen og se på al den kommen og køren her.

Senere på dagen, går vi ned til Saltstraumen, så vi kan se hvordan den ser ud. Det er jo ret spændende at se om al den flotte omtale stedet får, nu også holder i virkeligheden.

Nu er vejret igen blevet bedre og vi er så heldige at møde et par smukke piger på vej ned til straumen.

Sådanne nogle skønne væsener, kan da gøre enhver dårlig dag, til en dejlig dag.

Vi nærmer os og hold da op, hvor er her da flot og storslået.

Lige et billede mere, på vej ned til broen.

Her er virkelig knald på vandet, så man skal ikke springe i for sjov.

Tager lige lidt med telefonen, af den stærke strøm.

Lige et par små videoer, taget med mobillos.

Vildt! med den strøm.

Turister får en sejltur i straumen.

Efter en sen' gang aftensmad, kører vi lige ned og handler, så kan i også se turen over den flotte bro.

Man kan godt kalde den en "højbro", den er ihvertfald højt oppe over straumen.

På et tidspunk, meget sent om aftenen, hvor vi normalt er på vej til køjs, går vi ned til den flotte straume. Det er meningen at jeg skal fange fisk, til den næste uge. 

Det ses jo tydeligt at man ikke kan klage over udsigten og vejret er også ret skønt, så nu mangler vi blot at det vælter ind med fisk af en ordentlig størrelse.

Er her da ikke bare smukt, og det er snart midnat.

Billedet taler vist for sig selv.

Så er der vist mad på bordet, men først skal den i land.

Man bliver nu ret glad i låget, når man oplever denne side af vores dejlige planet.

Nu vil vi sige godnat til mine "fiskevenner", de er vist bedre end mig til at fange fisk.

Nu er vi vist færdige med denne dejlige dag, der har budt på masser af gode indtryk og oplevelser. Vi har krydset Polarcirklen, vi har set en masse af det dejlige Norge og vi har set og fisket i verdens stærkeste malstrøm, endda uden at fange andet end et par småfisk. Til gengæld har vi set den smukke straume i det flotteste lys man kan tænke sig, og nu står vi her, midt om natten! (Kim Larsen) og nyder at være her i et af verdens smukkeste lande.

Godnat og sov godt.

Copyright. Ferievognen.dk     Ove Lund.           Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.