Efterårstur 2019.2

Efterårstur til Rinteln, Tyskland 2019.2

Så kan vi komme videre, rundt i den dejlige by: Rinteln, i Weserbergland. Vi er jo på efterårstur, så vi skal jo se os om i det område vi er på besøg i.

Kirken er flot, når man kigger op i højderne.

Kirken er meget enkel indvendig.

Enkel og moderne i sit udtryk.

Vi går ind i centrum igen og helt i nogle meget hyggelige små gader. Men først skal vi lige ha' en kop kaffe på torvet, hvor der er en hyggelig cafe', som man kan sidde og nyde udendørslivet på.

Her kan man rigtig sidde og studere bylivet.

Hyge og fred og ro, vi nyder livet her i byen.

Efter hyggen på cafe'en, går vi ind i kirken, der ligger ved torvet.

Også en pæn og enkel kirke indretning.

Mod indgangen og det meget flotte orgel, er der noget mere guld og farve på.

Vi har altid haft en svaghed, for disse smukke kirker, der står rundt i verden.

Meget smukke detaljer.

Torvet hvor kirken ligger, er omkranset af fine gamle huse.

Som denne boghandel, der er meeeget gammel.

Kirkepladsen er sammenhængende med det hyggelige torv.

Det er da stilfuldt byggeri, fra gamle dage.

Marianne i det brune efterår.

Mangfoldigheden med farver på husene er stor her.

Byen er faktisk fyldt med meget flotte gamle huse.

Her ser vi nogle meget gamle og bevaringsværdige rækkehuse.

her er også noget meget gammelt byggeri. Det ligger overfor rækkehusene.

Her kan i læse lidt om det gamle hus.

Marianne står faktisk tæt på noget meget gammel historie.

Man kan da ikke sige andet, end at det er meget flotte bygninger.

Navnet ser vi her, det er flot med de gamle mursten, og det flotte træ, med gule bær.

På vej gennem en lille gyde, mellem hyggelige huse.

Nogle huse trænger til en kærlig hånd, men det kommer sikkert på et tidspunkt.

Ellers er husene og gaderne meget velholdte, og her er selvfølgelig rent.

Efter en dejlig dag inde i Rinteln, vil vi nu cykle tilbage til campingpladsen og nyde resten af dagen med lidt afslapning. Vi er meget heldige med vejret, der er 18 grader i solen, så vi kan da ikke klage over ret meget lige nu.


Fredag. D.25.10

Godmorgen! på denne djlige dag, skal vi op og besøge en gammel ven. Han hedder: Herman og bor i Detmold, oppe på en høj bakke. Vi har besøgt ham før, men han er sådan en rar og meget stor kæmpe, så ham kan man godt besøge igen.

Herman står som sagt højt oppe over byen, og passer godt på borgerne, så der ikke kommer fjender og angriber dem, og han er helt sikkert i stand til at indgyde respekt, men se selv med.

Så er vi på vej forbi skoven, hvor der kan klatres i træerne, på broer og leges Tarzan i lianerne.

Skoven er flot her i efterårsfarverne.

Mon ikke det er Hermans skaber, der står her som et mindesmærke.

I dette gamle hus er Herman vist kommet til verden, på tegnebrættet.

Nu kan vi se vores gamle ven, han står støt og stabilt og passer på.

Kom nu Marianne, vi skal op til Herman.

Der står Herman stolt og fylder godt op.

Er lige oppe i herman og kigger ud over det smukke landskab.

Det er da en ganske flot udsigt.

Byen ligger smukt spredt ude i landskabet

Herman er stor og mægtig oppe på sin piedestal.

Planeten er nu meget flot her oppe fra.

Menneskene er ikke ret store der nede.

Skal lige ha' et billede til minderne med Marianne på, her oppe på Herman.

Et kig ned hvor vi kommer fra.

Nede på pladsen, foran Herman, står nogle stykker af disse flotte skulpturer, fra en svunden tid.

Farvel til vores store ven, Herman, nu må vi videre, ned til Detmold.

Her kan man læse Hermans historie.

Inde i dette gamle træhus, er der en del om Hermans skabelse.

Lige et hurtigt kig ind i skabelseshuset.

Det hus boede Hermans "far" i som i kan se på skiltet.

Skal lige ha' Marianne og huset med hjem, sammen, med Herman.

Tarzans efterkommer hygger sig i træerne.

Her er lidt data på Hermans størrelse.

Marianne har findet sig en lille Herman. Han er lidt mere håndterbar end den store oppe på bakken.

Det var ganske godt lige at se vores gamle ven, Herman igen. Vi har taget madpakker med, så vi kan få lidt brændstof undervejs.

Efter at ha' indtaget mellemmaderne på en bænk ude i den friske luft, kører vi ned af den 386 m, høje bakke/lille bjerg og ind til byen: Detmold. Vi skal på en lille byrundtur, så vi kan se hvordan livet i byen foregår. 

Det er nu nok som det er i De fleste byer rundt i verden/Europa, så vi skal nok bare hygge os lidt.

Så har vi fundet en p.plads, oppe på taget af et hus i Detmold.

Så er vi kommet ud i gaderne i den historiske by Detmold.

Detmold er en meget fin by, med gammel historie, og gamle slotte.

Se nu bare hvor dejligt vejret er, så kan man da godt nyde udendørslivet.

Smukt er der her i parken.

Slotsfruen måske?

Et kig ind i den flotte borg-gård.

Her sidder en sikkert meget vigtig person, fra gamle dage.

Landestheater i Detmold.=Byens flotte theater.

Flot natur er her også, med vandanlæg og flotte installationer.

Her har vi en af Hermans fødder! Praktisk at han sådan kan få skiftet dem.

Kærlighed mellem to små søde heste, og den er helt sikkert langvarig.

Detmold, har nogle fine åndehuller.

Her er vi lige ramlet ind i en meget flot sort svane. Den nyder nok livet her i byen.

En af de mange steder, hvor man kan nyde lidt til ganen.

Her er meget stemningsfuldt.

Vi går ind og ser om vi kan finde en cafe' hvor vi kan købe os en kop chokolade, med en kage til. Det bliver ikke svært, for vi har vist aldrig, oplevet en by med så mange cafe'er, som vi ser her i Detmold.

Flotte farver på træet, det passer godt op af det gamle hus.

Vi er vist foran byens rådhus, så vi tager lige et billede af Marianne foran springvandet.

Detmold er en ganske fin handelsby, med mange gode forretninger.

Rundt i byen, støder vi på sådanne flotte vandløb, der næsten løber gennem folks haver.

Flotte gamle huse, der er renoverede i original stil.

Hyggelige gamle stræder, med fine gamle bygninger.

Mennesker mødes og får en sludder, inden man skal videre i sine gøremål.

Vi pakker også sydfrugterne, og går hen til parkeringshuset, hvor bilen har slappet af, mens vi har oplevet en meget hyggelig by.

Vi kører tilbage til campingpladsen, hvor vi kan slappe af og nyde livet i vores hyggelige ferievogn. Måske det bliver til et slag 500 inden vi går til køjs, og måske drømmer om den dejlige dag, vi har haft her i Tyskland.


Lørdag. D.26.10

Fint vejr, på sådan en lørdag morgen, med 20 grader og sol. Som tidligere skrevet ligger vi under et stort træ. Det resulterer i at der blæser en masse grene og skidt ned på campingvognen, når det blæser om natten. Det forstyrrer også vores nattesøvn, hvilket jo kan være ret trals.

Så vi får lov til at flytte over på an anden plads, hvor der ikke er store træer på. Det er jo bare lige 5 minutters arbejde, så er hele ekvipagen flyttet, og vi kan se frem til en ordentlig nattesøvn igen.


Efter al den virak, med flytning af "hus" beslutter vi at vi vil cykle til Eisenstein Besucher Bergwerk. Det er en gammel mine, med museum, hvor man kan komme ned i minene med et tog. Vi når dog ikke længere end til Weserbroen, den er spærret på grund af træfældning.

Vi cykler så den anden vej, og ender oppe i en lille by, med et gammelt Kloster. Der spiser vi vores medbragte mad, og nyder lige en lille rundtur ved klostret.

Her holder vores køretøjer! dem til højre selvfølgelig.

Nu går vi en lille tur her ved Klostret.

Her er ganske fint, men man kan godt se, at det ikke er et rigt kloster.

Stemning for alle "pengene"

Her bor faktisk en del mennesker/måske nonner.

Det er en meget flot gammel bygning, som sikkert har meget historie i bagagen.

Klostret ligger meget dejligt i naturen.

Her sidder vi i fint vejr, og spiser vores madder, med koldt vand til.

Klostret fra en anden vinkel, det er nu ganske flot.

Klostrets navn, er som taget ud af en: Morten Korch film, fra gamle dage. Bare lidt forskel på navnet.

Vi kører tilbage til campingpladsen, og nyder det dejlige vejr. Solen er fremme og der 20 grader varmt. Eftermiddagen bruges med en cykletur til Rintaln, hvor vi nyder en kop kakao med flødeskum på den hyggelige cafe' som vi også benyttede forleden dag. Vi har cyklet 16 km i dag, og det vel at mærke uden at bruge elmotoren til hjælp, det er da ikke så ringe, og nok sundt for bentøjet.


Søndag. D.27.10

Vi vil i dag tage bilen op til den mine, som vi ikke fik besøgt i går. Vejret er blevet noget køligere, og det har regnet en del i nat, så det er fint at vi ikke cykler, også selv om der blot er 10 km der til.

Minen hedder: Besucher Bergwerk KleineBremen, og vi er da spændt på at se stedet.

Vi starter med at købe billetter, og så er der lidt ventetid, hvor vi kan gå en tur udenfor, og også inde i det fine museum. På et tidspunkt skal vi op til mineindgangen, og så er det med et lille tog ind i minen, meget spændende, er det.

Så er vi på en lille rundtur, inde på museet.

Flotte uniformer, dernok har tilhørt nogle myndigheds-personer.

Her har vi minearbejdernes arbejdsklæder.

Udstyret skal være i orden, når man skal ned i dybet.

Fin minevogn, lidt præget af slid og alder.

Badefaciliteterne er ikke som på en 4 stjernet campingplads.

Men sikkert gode forhold på den tid, også med badekar.

Enkelt baderum er her også, så helt ringe er det nu ikke.

Smart måde at ha' sit arbejdstøj på, når man får fri fra job.

Man finder spændende ting i sådanne miner.

Flotte mineraler, fundet dybt inde i bjerget.

Vi går en tur ud og kigger, mens vi venter på at komme ind i minen, det foregår i hold.

I gamle dage, er malmen kørt væk med jerbanen, den bruges vist ikke mere.

Kraftige maskiner, og læg lige mærke til, at den er fra Kiruna i Sverige.

Godt vi ikke skal købe nye dæk, i den størrelse.

Vi går lidt rundt, inde i det område bag museet.

Her står De gamle anlæg, som vidnesbyrd, på en svunden tid.

Et kig ned mod museet, og indkørslen, til mineområdet.

Mon ikke det er indgangen til minen? Det får vi at se senere.

Naturen er god til at tage over, når menneskelig aktivitet stopper.

Alderen kan da ses? På de gamle vogne.

Nogle har bygget et lille kunstværk, af sten fra minen.

Nu skal vi ind og se om vi skal gøre klar til at komme i minen.

Så er Marianne klar til at komme ned i dybet.

Her møder vi vores guider, og må bare sige, at de er supergode.

Så er vi på vej ind i minen.

Her er meget spændende, og lidt uhyggeligt.

Her er toget, som skal bringe os dybt ned/ind i minen.

Det er da et fint lille tog, men lidt lav i det.

Så er vi lukket inde i den temmelig trange vogn.

Så er vi dyyybt inde i minen, det er sørme spændende.

Vores guider, men her er meget mørkt, som i kan se på billedet. Den ældre fortæller en masse og har arbejdet i minen i mange år. Den unge er under oplæring som guide, og får hjælp, da han er ret nervøs, er sikkert helt ny.

Det er helt fair, man skal jo kravle, før man kan gå, og ham den erfarne er kanon god til at fortælle om arbejdet i minen. Han gør det med både indlevelse og god humor, på tysk, men vi kan høre når alle Tyskerne griner af det han siger, også selv om vi ikke forstår alt.

Spændende hvad der gemmer sig der inde i hullet.

Se nu bare, der ligger en robåd. Her er også en lille sø.

Man kan ane noget vand, og måske nogle planter?

Sikke da en flot og idyllisk sø! men hvad gemmer sig i mørket, mon?

Her læsses togvognene igennem disse lemme, der åbnes, så stenene falder ned i vognene.

Smart system, der skal kunne holde til noget.

Så skal vi vist videre med toget, holdet er samlet.

Her sidder vi i futteren, på gennem minen.

Sjovt at være med det tog, og børnene synes at det er rigtig spændende.

Der er store maskiner, her inde i minen.

Marianne står ved en voldsom maskine, der vist nok kan lave store huller i klipperne.

Det er da noget af et monstrum, det maskineri.

Nu skal vi ud af minen igen. Det var en meget spændende tur, med et par gode guider, der vidste hvordan det har været at arbejde i sådan en mine.

Vi kører lige en hurtig tur ind til den by som minen ligger ved. Her er der byfest og det vrimler med mennesker og hula hop-gynger, og ikke mindst boder med alt mellem himmel og jord. Vi går en tur gennem byen, og finder et hyggeligt sted, hvor vi kan spise varm mad, så slipper vi for at lave det selv i aften, og kan tage et par klemmer og en kop the.

Her er fyldt godt op med folk, der hygger sig på markedet.

Tror at det er den årlige byfest, man afholder her i den fine by, der forresten hedder Buchenburg.

Det er nu ganske hyggeligt at går rundt her, mellem mange glade mennesker.

Tror at denne by også har et gammelt slot, men det får vi ikke set på denne tur.

Vi slutter besøget i byen af, med dette billede, og finder hen til vores bil, så vi kan køre tilbage til Ferievognen og slappe af. Det er altid godt at være i hjemlige omgivelser, hvad vi jo er i vores helt eget flytbare hjem.

Copyright. Ferievognen.dk     Ove Lund.           Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.