Bornholm 2019.6

Ferievognen på Bornholm, sensommeren 2019.6

Søndag.D.22.9

Så er det ved at lakke mod hjemrejstider. Vi skal med færgen i morgen, så vi piller noget af teltet ned, og gør det rent med det samme.

Der er noget diset her til morgen, men ellers ganske fint vejr, så vi må nyde den sidste dag på denne dejlige ø.

En dejlig morgen her på Bornholm.

Tror at solen kæmper for at brænde igennem disen.

Så er det klaret op, ret hurtigt faktisk.

Pladsen er fin og meget hyggelig.

Vi smutter lige op til Landbrugsmuseet. Vi skal se om der er noget lækkert at købe.

Her oser langt væk af Morten Korch.

Det er som at komme tilbage til min barndom.

Et enkelt billede inde fra den fine gårdbutik.

Som i de gode gamle dage, med hestevognen på gårdspladsen.

Skal vi tilbage til den slags transport? Så vi ikke forurener og ødelægger Klimaet??

Liget et minde til at tage med os hjem, her fra dette dejlige sted.

Så kan vi hoppe op på vores gode elcykler igen.

Vi hopper opp på cyklerne igen og kører op til: Helligdomsklipperne. Vejret er blevet dejligt, med sol og pænt lunt, så det er en dejlig cykletur.

Vi stiller Cyklerne lidt fra klipperne og vandet, og går det sidste stykke ned til det smukke sted.

Vi er vist på et fredet sted.

Cyklerne bliver låst behørigt fast.

Så skal vi gå et lille stykke, for at komme ned til: Helligdomsklipperne.

Her kan vi se, hvordan der ser ud ved klipperne.

Ned af trapperne! nu er det spændende at se De klipper.

Her er meget smukt, og billederne kan ikke retfærdiggøre det flotte syn.

Man tænker ikke at, man er i Danmark, når man ser ud over klipperne og vandet

Et smukt kig ud over Østersøen.

Klipperne er ret flotte. set her fra land.

Man må sige at det er ret fantastisk at stå og kigge på dette flotte syn, og så i Danmark.

Flot flot.med sådanne rustikke klippe-partier.

Marianne leger paparazzi, der oppe i sikkerhed.

Her er da usigelig smukt.

Flot klippe, der har jeg stået.

Klippemassivet er ret bastant.

Et kig ned i dybet.

Smukt er vel det rette ord.

En ret massiv klippeblok.

Bornholm er nu ret unik.

En lille badelagune! måske?

Farvel til dette smukke og ret vilde sted på Bornholm.

Vi går tilbage til cyklerne og kører tilbage til Ferievognen, hvor vi får pillet resten af teltet ned. Efter at alt er pakket væk, og vi er klar til at drage af i morgen, kører vi op til Allinge og spiser på vores favorit restaurant! Margeritten.

Cykelhjelm og damehår, er ikke to gode partnere.

Ned med teltet, inden det bliver fugtig igen.

Efter at ha' spist for tredje gang i den hyggelige Restaurant i Allinge, og nydt det lige så meget som første gang, kører vi hjem og slapper af i vognen resten af aftenen.


23.9

Så er det i hjemrejsens tegn, vi skal sejle Fra Rønne kl. 10,30, så vi kører fra campingpladsen kl. 8,45, så vi er i fornuftig tid ved færgen. Der er blot 14 grader varmt, og det har blæst ret meget i nat, så der er nogle ret store bølger ude i Østersøen.

Vi går os en lille tur efter at vi er kommet ind på færgeområdet, så vi ikke får siddesår af at sidde i bilen, vi har god tid tid det.

Så er vi på plads på havnen, og venter kun på færgen.

Rønne ligger flot der inde.

Smukt gammelt hus, med en masse historie indbygget.

Denne gamle bil, burde ha' stået nede ved den gamle smedie, så ville man være tilbage i tiden.

Vi går lidt op i gennem hyggelige gader.

Idyllen er i top her.

Flot gade, i rigtig gammel Dansk stil.

Smuk byggestil.

Her er også moderne byggerier.

Fin kunst på muren.

Flot hovedbanegård, med smukke blomster.

"Kutteren" er kommet til kajs, så skal vi nok snart ombord.

Ferievognen er klar til sejlturen.

Sejlturen går helt uden søsyge, eller andre problemer, og snart kan vi køre fra borde i Ystad. Så er det bare at køre gennem lidt af Sverige, og tværs over Sjælland, over Fyn og op til midtjylland, så er vi hjemme.

Så er vi hjemme igen, efter en meget dejlig tur til en af vores fjerntliggende øer. Vi hart nydt at besøge dejlige Bornholm, der er så forskellig fra resten af Danmark flere steder, men som andre steder ligner resten af landet ganske meget.

Tak til alle jer der følger os på vores små ture rundt på planeten, det er hyggeligt, når vi modtager hilsener og gode råd , fra andre glade campister.


mange campinghilsener

Marianne og Ove.

Copyright. Ferievognen.dk     Ove Lund.           Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.